Tegn et hjem for verdens flygtninge

– og få familie og venner til at støtte din tegning. Med din støtte kan vi sammen skabe hjem til verdens flygtninge. Hver gang vi indsamler 900 kr., kan vi give et hjem til far, mor og et barn på flugt. Hvert enkelt bidrag gør en forskel.

Hvad er lige så vigtigt som mad og vand? Når en familie er på flugt, er der især én ting de mangler: Et hjem.

Selv det mest simple hjem er lige så vigtigt som mad og vand. En hytte eller et telt giver livsvigtig beskyttelse mod regn, blæst, kulde, varme og smitsomme sygdomme. Samtidig er hjemmet den base, der skal til for, at en flygtet familie kan bygge en tryg hverdag op igen. Derfor er det at sikre husly en vigtig del af både vores nødhjælpsarbejde og vores arbejde med at skabe varige løsninger for mennesker, der har været nødt til at flygte fra krig og konflikt.

Tegn et hjem og giv et hjem

Lige nu er alt for mange familier og børn på flugt. Den gode nyhed er, at du kan hjælpe.

Det er meget nemt:

  1. Tegn et hjem her på hjemmesiden – eller tegn på papir og upload et billede af tegningen.
  2. Upload dit billede i galleriet.
  3. Del et donationslink til din tegning på Facebook eller send det i en mail til familie og venner – så får de chancen for at donere til din tegning og dermed til vores arbejde med at sikre husly til mennesker på flugt.

For hver 900 kroner, du samler ind, giver vi sammen husly til en far, mor og barn på flugt – så du kan hurtigt gøre en stor forskel for mennesker, der virkelig har brug for en hjælpende hånd.

Tegn for en god sag - Børn i Cox Bazar tegner deres tidligere, nuværende og fremtidige hjem

Sammen kan vi skabe hjem til verdens flygtninge

DRC Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største internationale humanitære organisation, og vi arbejder for at sikre et værdigt liv for flygtninge og fordrevne i 40 lande. Vi sørger for akut nødhjælp, beskyttelse og varige løsninger i nærområderne, dvs. vi hjælper flygtninge så tæt på deres hjemland som muligt. Herhjemme i Danmark rådgiver vi flygtninge om deres muligheder, og vi hjælper dem til at blive integreret.

Hjælp os med at bygge flere hjem

Vi kan bygge 981 hjem

DRC Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtninge og internt fordrevne overalt i verden: Vi giver akut nødhjælp, kæmper for deres rettigheder og styrker deres fremtidsmuligheder. Vi er til stede i konfliktområderne, langs flugtruterne og dér, hvor flygtningene bosætter sig. Vi samarbejder med de lokale samfund om ansvarlige og bæredygtige løsninger. Vi arbejder for en vellykket integration og – når det er muligt – for, at flygtninge og fordrevne kan få opfyldt ønsket om at vende hjem.

DRC Dansk Flygtningehjælp blev stiftet i Danmark i 1956 og er i dag en international humanitær organisation med 9000 medarbejdere og over 7500 frivillige. Vores vision er et værdigt liv for alle på flugt.

Læs vores vilkår →
Kontakt
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3. sal
1300 København K
Tlf: 3373 5048
indsamler@drc.ngo
Icons made by Pixel perfect